Menu Luk

Grenaa Motor – 3F24

Skibsmotor ~ Grenaa, Danmark 

  • Årgang: 1970
  • Drivkraft: Diesel
  • Motor: 3-Cylinderet, 4-Takt
  • Ydelse: 165 HK (500 O./min)
  • Vægt: Ca. 4 Tons

Virkemåde: 

  • Smøring: Automatisk – omløb
  • Tænding: Startluft
  • Indsprøjtning: Direkte
  • Køling: Fersk- eller søvand
  • Boring: 240 mm
  • Slaglængde: 300 mm

Denne vare er p.t. ikke på lager og er derfor ikke tilgængelig.

Varenummer (SKU): N/A Kategori: Tags: , ,

* Motoren har været anvendt på kuttere og passagerfart.

Grenaa Motorfabrik blev grundlagt i 1906, og allerede året efter grundlæggelsen, kunne de levere den første skibsmotor ved Grenaa Havn
– Det var en 3 HK 4-takt petroleumsmotor med glødehoved.

Grenaa Motorfabrik blev stiftet af Anton Jensen, som voksede op i Korup ved Rønde. Efter sin uddannelse som maskinist arbejdede han som værkfører på en maskinfabrik i Esbjerg. Efter nogle år vendte han hjem til Djursland. I Januar 1906 lejede han et mindre lokale i Søndergade, men allerede i Juni købte han et smedeværksted på Grenaa Havn og indrettede det til motorfabrik.

Der var fremtid i at flytte ned til havnen, og netop i disse år var der en rivende udvikling i det danske fiskeri og kutterne begyndte at blive motoriserede.

Dog var det fortsat landmændene, der var den største kundegruppe. For at tilgodese dem opkøbte han konkurrentens forretning i 1911 – Djursland Smede- og Maskinfabrik – som var ejet af Anton Nielsen, der havde en tilsvarende virksomhed i Allingåbro, hvor man fremstillede petroleumsmotoren “Jyden”. 

I de følgende år konstruerede han flere typer motorer til fiskerne, men især til landmændene blev der fremstillet mange. Deres første motor med magnettænding blev fremstillet i 1912. Anton Jensen ejede således nu 2 virksomheder i byen – Anton Jensen’s Maskinfabrikker – og begge fik telefon allerede i 1911.

I de følgende år producerede man primært til landmændene. I 1916 flyttede afdelingen på Strandgade ud på fiskerihavnen. Som en følge af 1. Verdenskrig var produktionen faldet voldsomt på grund af mangel på brændstof og kunstgødning. I 1920 søgte man efter en, der ville købe afdelingen ved fiskerihavnen, da man fornemmede at tiderne var ved at skifte. 

Rygterne nåede til driftsleder Sofus Møller Jensen på Randers Motorfabrik (Hein) – han havde konstrueret den vellykkede 4 takt Hein-model fra 1920.
Han mente ikke, at der var nogen fremtid i Randers og var stærkt interesseret i mulighederne i Grenaa. S. Møller Jensen blev optaget i firmaet, og firmaet fik nyt navn – Grenaa Havns Motor-og Maskinfabrik. Anton trådte ud af firmaet kort efter.

Det gik stærkt i 20’erne – fiskekutterne blev større og man ville have større motorer. Dette førte til, at man i 1926 moderniserede 4 takterne, så de kunne køre på råolie. Dette gav en effektforøgelse, så man nu var oppe på 50 hk. Sidst i 20’erne var man dog klar over, at en ny moderne og effektiv motor måtte udvikles.

1932 er året, hvor 2 takts semi-dieselen kommer på markedet.
Type T hedder serien, 1-, 2- og 3-cylindrede fra 25 til 370 HK. De nye motorer havde store ydelser, en rolig gang, samt en meget lang levetid.

Efter 2. verdenskrig blev der travlt på motorfabrikken. Ordrebøgerne var fulde og en overgang var der 22 mdr. leveringstid, indtil leverancerne af råmateriale var blevet normale. Ved udgangen af 1950’erne stod det klart, at man måtte udvikle en ny serie motorer, da fiskekutterne stadig blev større og var begyndt at trawle.

Semi-dieselens dage var talte, så begyndte en ny epoke med højtryk-dieselmotorer. Der blev nye krav for de nye typer –  de skulle have større ydelse, mindre vægt, mindre pasning og billigere drift. Man påbegyndte den nye motortype “F24” i 1964, efter at man havde rejst verden rundt til messer for at se hvad der var oppe i tiden. Den havde 3 cylindre og kunne yde 165 HK. Efter 2 år blev den nye motortype startet op for første gang efter flere forsøg med eksperimentering. Motoren var vellykket og hurtigt fulgte en 4 og 6 cyl. efter, så man kunne tilbyde effekt fra 165-1000 hk med og uden turboladning og intercooler. 

Grenaa-motorerne blev hurtigt populære blandt fiskere. Det er også blevet til mange generatorsæt til bl.a. U-landene. Grenaa-motorer er særligt kendt for at være uopslidelige, have en god trækkraft, lave driftsomkostninger og være pålidelige – samt er der motorernes støj- og vibrationsfri gang.
De er særligt egnet til fragt, fiskeri og passagerfart.

Grenaa motorfabrik eksisterer stadig i dag, hvor de har deres største omsætning som underleverandører til vindmøller, boreplatforme og anden industri.
De laver samtidig også service inden for det maritime.

https://grmo.dk/ 

Denne motor er renoveret, nymalet og er hentet hos en privat.

Vil du vide mere om motoren eller producenten?
Kontakt Maskinrummet

Kilder:
https://grmo.dk/grenaa-diesel/
https://motorsamlingen.dk/fabrikker/grenaa-motorfabrik-v-moeller/

Vægt 111111 kg
Størrelse 24 × 1 × 2 cm

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Grenaa Motor – 3F24”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *